Om Klubben

Vi er

en afdeling af FK Odsherred

Vi holder til

på "den lille grønne ø"  - også kaldet "Kajakøen" ved den kommende havn i Gundestrup (overfor Gundestrup Grill ved Grevinge Kanalvej).

Vi er ved at bygge nyt 'kajakhus' og har 2 stk 20" containere til opbevaring af vores udstyr. Det er fra Kajak øen vores klubaktiviteter tager udgangspunkt.
 

Kontingent

På det årlige medlemsmøde i oktober/november bliver kontingentet fastlagt for den kommende sæson.
 

Sikkerhed udenfor og indendørs i kajakken 

vinterhalvåret (1.10 til 31.4) tager vi kajakkerne med i Asnæs Svømmehal - hvor vi også får svømmet og hygget. Sæsonen i fjorden (1.5 til 30.9) starter hvert år (i april) med en roskole for nye roere. Er du begynder og ønsker at starte senere på sæsonen, udbyder klubben intensive kurser for en eller flere personer.

Vejret og til dels dine evner bestemmer om vi aflyser. Det er i udesæsonen kun vind, kulde og lyn, der kan få os til at aflyse - regner det, roer vi :)

Vi er meget obs på sikkerhed - året rundt - i alle sammenhænge!
 

Ugentlig Klubaften - og andre aktiviteter!

Hver onsdagen bliver der roet med udgangspunkt fra "Kajak øen". Her træner vi også teknik og hygger.

Det er muligt at låne klubbens udstyr på klubaftener. Booking af udstyr foregår ved at møde op og efter mølleprincippet.

Når vejret tillader det, er det muligt at lave bål og grille på de klubaftener, hvor der er stemning for det.

Vi planlægger løbende aktiviteter - hold øje med "kalenderen" her på hjemmesiden.

Vi er medlem af Dansk Kano & Kajak Forbund samt DGI.

Er du interesseret i at høre noget om FK Odsherred Kajak Klub, der ikke står her på siden, så kontakt en af os i bestyrelsen.

 
FK Odsherred Kajak Klub  | ki.ha@post.cybercity.dk